Om mig

Om mig
Mit navn er Anja, og jeg er dyrlæge med en særlig passion for familiedyr. Siden jeg var barn, har jeg drømt om at blive dyrlæge, og allerede dengang lærte jeg, hvor vigtigt det er at møde dyrene på deres præmisser.
Jeg blev uddannet dyrlæge i 2021 og har efterfølgende arbejdet på Maribo Dyrehospital i tre år. Her oplevede jeg, hvor afgørende det er at skabe tryghed og nærvær, når et dyr skal tage afsked med livet. Den erfaring har formet min måde at arbejde på i dag: Jeg tilpasser altid forløbet til dyrets og dine behov, så afskeden bliver så fredelig og kærlig som muligt.
Jeg har startet NærVet, fordi jeg ønsker, at afskeden skal
kunne finde sted i hjemmet - dér, hvor dyret føler sig tryg og har levet sit
liv. Hjemmeaflivning betyder også, at du kan sige farvel i rolige omgivelser.
Du slipper for lyde udenfor konsultationsrummet, mennesker i venteværelset
eller andre kliniklyde, som kan stresse dyret og dig.
Navnet NærVet afspejler min filosofi: At skabe nærvær i det øjeblik, der
betyder allermest. Nærvær er grundstenen i mit arbejde, og jeg skaber plads til
både kærlighed, sorg og respekt.
At tage afsked med vores egen elskede kat Bob lærte mig på nært hold, hvor dyb en sorg det kan være. Den oplevelse har kun styrket min forståelse for, hvor vigtigt det er, at hvert kæledyr får en værdig og rolig afsked - et øjeblik, hvor både dyret og ejeren kan føle sig set, hørt og trygge.
Mit mål er, at alle hjemmerejser med NærVet bliver præget af ro, omsorg og nærvær, så dyret kan sove fredeligt ind, og ejeren kan tage afsked uden stress eller uro.
